Det er ifølge Politiken en tilbagegang fra 2012, da nævnet gav 41 procent af klagerne ret.
Ifølge klagenævnets sekretariatschef, Ulla Langer, er der ikke nogen entydig forklaring på, at færre klagere får medhold.

»Der er også forbrugere, der insisterer på at køre sagerne igennem, selv om vi på forhånd har vejledt dem og sagt, at der ikke er noget at gøre,« siger Ulla Langer til Politiken.
Klagenævnet får omkring 200 klager om året over mæglere fra både købere og sælgere. Antallet har været stabilt i flere år, men typerne af sager varierer.
»Før 2007, hvor der var fart på boligsalget, kom der mange klager fra forsmåede købere, der mente, at de var blevet negligeret af mægleren. Eller hvor sælgere ikke kunne forstå, at de skulle betale et stort salær, når boligen var solgt på to dage,« siger Ulla Langer til Politiken. Købermægler
»I de år, hvor der ikke blev solgt særlig mange boliger, var der til gengæld en del klager fra forbrugere, der skulle betale mægleren, selv om boligen ikke var solgt«, siger Ulla Langer og tilføjer, at sagerne i 2013 var mere blandede.

Hvis man får medhold ved klagenævnet, kan man få erstatning eller en nedsættelse af salæret til ejendomsmægleren
.